Pharmadanmark.dk

Når julen falder tidligere end ventet:
Lægemiddel ved et tilfælde
når forskere og den samlede lægemiddelindustri knokler med at udvikle innovative lægemidler til behandling af alverdens sygdomme, er forventningen, at intet overlades til tilfældigheder. alligevel er der flere eksempler i lægemiddelhistorien på lægemidler, som blev det, de er i dag – netop ved et tilfælde. Af CHARLOTTE STRøM | ILLUSTRATIOn: ISTOCK Lægemiddelhistorien er fuld af historier om lægemidler, der dette felt,« siger Troels Reiche og peger på, at sildenafil siden blev til det, de markedsføres som i dag, ved tilfældighedernes er blevet udviklet og registreret til behandling af pulmonal forunderlige mellemkomst. Happy accidents er det udtryk, arteriel hypertension, og det vil sige en indikation i netop det man bruger om behagelige og uventede fund, der gøres helt terapifelt, der var lægemidlets udgangspunkt. tilfældigt. Og selv om forskere og lægemiddelindustri gerne bryster sig af at være i stand til at udvikle innovative læge- Nød lærer nøgen forsker at spinde
midler i en fornuftig blanding af faglig indsigt, kompetencer Selv om historien om Viagra rummer mere end blot rene til- og en portion held, sker det alligevel indimellem, at et aktivt fældigheder, er der andre eksempler på, at netop tilfældige stof viser sig at have helt andre positive egenskaber end omstændigheder fører en opdagelse af uventet karakter med oprindeligt forventet i en anden sammenhæng.
Historien om sildenafil (Viagra) som et happy accident Disulfirams (Antabus) effekt blev opdaget ved en tilfældig- vakte allerede ved lancering stor interesse i medierne. Viagra hed i 1948 af tre danske forskere, Erik Jacobsen, Jens Hald, og blev lanceret i 1998 af medicinalvirksomheden Pfizer som Kenneth ferguson i det danske medicinalfirma Medicinalco. receptpligtig medicin til behandling af erektil dysfunktion eller Parasitter udgjorde et betydeligt problem under og efter kri- gen, og derfor satte man sig for at finde et effektivt middel til »formentlig havde ingen i medierne interesseret sig for behandling af indvoldsorm og scabies. I de hedengangne den historie, hvis ikke det havde handlet om folks sexliv,« tider, længe før Good Clinical Practice fandt vej til lægemidde- siger Medicinsk Direktør i Pfizer Danmark Troels Reiche.
ludviklingen, forlyder historien, at nogle af medarbejderne i Han forklarer, at forskerne i Pfizer allerede i de eksperi- laboratoriet afprøvede midlet på sig selv og efterfølgende mentelle in vivo studier gjorde opdagelsen omkring effekten kunne fortælle om en række voldsomme følgevirkninger i »Man udviklede lægemidlet som et hjerte-karmiddel med en forventet hurtigt indsættende effekt. Men man var faktisk Heldet som ingrediens
godt klar over, at PD-5-inhibition var et target i flere organer. Både med hensyn til nye kemiske substanser og naturlæge- Udgangspunktet var selvfølgelig at lede dér, hvor man troede, midler rummer lægemiddelhistorien beretninger om happy man ville opnå en god effekt af lægemidlet,« fortæller Troels accidents. Da den tyske og schweiziske farma-industri tog fart omkring år 1900, blev tusindvis af kemiske substanser sprøj- Dengang fandt man for ringe effekt på de endepunkter, man havde stillet op i laboratoriet i den kardiovaskulære »Ofte blev tingene nok testet lidt på må og få – og pludse- indikation, men andre, nye døre blev til gengæld åbnet. lig fandt man så en indikation til et stof på hylden. Mange af »Kardiovaskulær sygdom er ofte en medvirkende årsag til de ældre psykofarmaka er fundet på den måde, bl.a. MAO- impotens, og ud fra den betragtning har Viagra i sin produkt- hæmmere, de første tricykliske antidepressiva og såmænd livscyklus siden sluttet en ring omkring flere indikationer i også benzodiazepiner,« fortæller Jens Ersbøll, overlæge i 20 | pharma december 2011
Lægemiddelstyrelsens afdeling for Lægemiddel- godkendelse. Han fortsætter, »Den første MAO-hæmmer – Marplan – var egentligt et tuberkulostatikum, som gav eufori, og en anden mislykket MAO-hæmmer, prokarbazin, viste sig at være et effektivt cytostatikum til Hodgkin’s lymfom.« Systematiseret happy accidents
Jens Ersbøll fortæller videre:
»Cancerbehandlingen op gennem 1950’erne var fuld af happy accidents. Mest kendt er selvfølgelig iagttagelsen af sennepsgas virkning på lymfoidt væv, som var baggrunden for først klormetin, senere hele familien af alkylerende cyto-statika. Selv national Cancer Institute’s (nCI) screeningsproce-dure i 1950-1975 var jo i virkeligheden en slags systematise-ret omgang happy accidents, hvor man ud af mere end 100.000 substanser fra plante-, dyre- og mineralriget samt den kemiske industri fandt nogle håndfulde cytotoksiske substanser: planterigets vinca-alkaloider, podofyllotoxiner og taxaner, fra svampe oxorubicin/daunorubicin, bleomycin osv. Cisplatin kan også betragtes som en happy accident.« Men ikke kun inden for cytostatika har tilfældigheder spil- »Udviklingen af antimikrobielle midler mod fx syfilis, tuber- kulose osv. er sket helt analog til screeningen i blinde efter cancermidler, og der er heller ikke tvivl om, at det var inspira- Ordet serendipity (making pleasant and unexpected tionen for nCI-programmet. Det antimikrobielle program lå discoveries entirely by chance) på engelsk stammer fra blot nogle dekader tidligere,« siger Jens Ersbøll.
et italiensk eventyr fra det 16. århundrede oversat til engelsk som ’The Three Princes of Serendip.’ Fra herbicid til orphan drug
Heltene i historien ‘were always making discoveries, by Steffen Thirstrup, overlæge og kontorchef i afdelingen for accidents and sagacity, of things they were not in quest lægemiddelgodkendelse i Lægemiddelstyrelsen, siger om of’ beskriver Horace Walpole i et brev fra 1754. pharma december 2011 | 21
»Det er naturligt, at forskere undersøger flere forskellige indi-kationer for et lægemiddel, netop ud fra den tankegang, at man forventer at opnå en effekt gennem den virkningsmeka-nisme, man enten ved eller har en hypotese om, at ens mole-kylære opfindelse har i alle de organsystemer, hvor den på-gældende mekanisme er til stede. Men nogle gange har molekylet alligevel afledte positive effekter, som ikke var Held i 3. potens
indlysende eller rationelt forudsigelige.« for nylig blev data publiceret, der antyder, at lægemidlet Han henviser til stoffet minoxidil (Regaine) som eksempel. valproat har en gunstig effekt på hjernetumorer af typen Minoxidil blev oprindeligt udviklet som et antihyperten- glioblastomer. Hvis det er tilfældet, er det langt fra første sivum, der så viste sig at kunne få dunene frem på issen hos gang, at stoffet tilfældigt opdages at være et nyttigt læge- middel til behandling af neurologiske sygdomme. Valproats »nogle stoffer opnår desuden registrering som lægemidler antiepileptiske effekt blev fundet ved en tilfældighed i 1962 til human brug, selv om de oprindeligt blev udviklet som af franskmanden Pierre Eymard. Valproat blev egentlig anset kemiske substanser til anvendelse inden for et helt andet for at være metabolisk inaktivt, men forskeren opdagede, at felt,« siger Steffen Thirstrup og nævner stoffet nitrisinon (Or- det havde effekt i en dyremodel, hvor han brugte det som vehikel. Det blev senere markedsført som anti-epileptisk nitrisinon blev udviklet i 1980’erne til anvendelse i land- behandling. Men siden har neurologer med speciale i hoved- bruget som et herbicid til ukrudtsbekæmpelse. Man gik imid- pine også fundet det nyttigt til behandling af migræne og lertid bort fra det igen, da man fandt ud af, at det forårsa- psykiatere til behandling af bipolære lidelser. Stoffet er der- gede øjenlæsioner hos rotter. Efterfølgende viste det sig, at med et eksempel på, at happy accidents kan forekomme op disse skyldtes høje plasmaniveauer af aminosyren tyrosin. Orphadin er i dag registreret som et orphan drug til behand- Julen kommer som bekendt altid med ræs, hygge og ling af børn med den sjældne arvelige metabolismefejl tyro- gavmilde gaver. for nogle forskere i enkelte laboratorier JULEQUIZ
gæt et lægemiddels oprindelse – tip en 8’er og giv dit bud på, hvad disse lægemidler oprindeligt blev udviklet til behandling/bekæmpelse af? svarene findes nederst på siden.
Lægemiddel – nuværende indikation
2. Sildenafil (Viagra) – rejsningsbesvær 6. Isocarboxazid (Marplan) – depression 7. Prokarbazin (Oncovin) – Hodgkin’s lymfom 22 | pharma december 2011

Source: https://www.pharmadanmark.dk/aktuelt/pharma/Documents/2011%20december/Pharma12-11_20-22.pdf