Den 7. februar 2006 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 17.
november 2005 af Roskilde Amtssygehus Fjorden. I rapporten bad jeg syge-
husledelsen om nærmere oplysninger mv. vedrørende forskellige forhold. Jeg
bad om at disse oplysninger mv. blev sendt gennem Roskilde Amt for at amtet
kunne få lejlighed til at kommentere det som sygehuset anførte.
Jeg har i den anledning modtaget et brev af 24. maj 2006 med bilag fra Roskil-
de Amt, Psykiatriudvalget. Amtet fremsender hermed i citat psykiatriledelsens
svar som amtets psykiatriudvalg har tilsluttet sig.
Psykiatriledelsen har indledningsvis oplyst nærmere om den procedure der har
været fulgt efter modtagelsen af rapporten. Den er blevet udsendt til sygehuset,
de enkelte afdelinger og patienter (og personale), og til brug for ledelsens be-
svarelse til mig har ledelsen indhentet bidrag fra de enkelte afdelinger. Ledel-
sen har endvidere bemærket at rapporten har givet anledning til en øget fokus
på særlige problemstillinger og en intern præcisering af hvilke retningslinjer
Ad punkt 3.2.2. Poppelhus – Skadestue/Modtagelse og skærmet enhed
Jeg bemærkede at venteværelsets størrelse og de fyldte askebægre på bordene
samt den på inspektionstidspunktet fremtrædende røglugt ikke gjorde ventevæ-
Psykiatriledelsen har anført at ledelsen anser det for væsentligt at der overalt og
specielt i venteområder og ved modtagelsen skal være pænt og indbydende.
Patienter og pårørende skal føle sig velkomne også under de pressede situatio-
ner det vil være at skulle komme i en psykiatrisk skadestue/modtagelse. Ledel-
sen har videre nævnt at man imidlertid ikke kan se bort fra at netop venteværel-
set og andre faciliteter i skadestuen er meget belastede områder hvor der akut
kan være/opstå særlige situationer og behov. Ledelsen har videre oplyst at ren-
gøring og andre servicefunktioner ikke har en akut buffer, men at arbejdet
fremover vil blive tilrettelagt således at der er opmærksomhed over for vente-
og opholdsrum. Via procedurer og arbejdsplaner vil der blive aftalt et koncept
for service, herunder soignering, som imødekommer de fleste situationer.
Psykiatriledelsen har bemærket at ledelsen således er opmærksom på forholdet
og arbejder internt med at fastlægge nærmere retningslinjer for soigneringsni-
veauet på vente- og opholdsrum og andre fælles arealer.
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om underretning om (kopi af) disse retningslinjer når de foreligger.
Jeg nævnte at jeg tidligere har tilkendegivet at hospitalssenge (særligt hvis de
er placeret midt i stuerne) giver et meget hospitalsagtigt indtryk. Jeg gik ud fra
at sygehuset løbende overvejer hvorledes der kan forbedres herpå (herunder
overvejer i hvilket omfang sengene kan erstattes med brikse som på afsnit 61)
– idet jeg gik ud fra at indretning mv. også i terapeutiske sammenhænge spiller
Psykiatriledelsen har hertil bemærket at sygehusledelsen netop systematisk har
overvejet og helt bevidst har valgt at anvende hospitalssenge i stedet for brikse
på hele sygehuset, dog bortset fra det ungdomspsykiatriske afsnit (og enkelte
sengestuer i Køge) der har ønsket brikse. Som begrundelse herfor har ledelsen
anført at patienterne er indlagt i en intensiv fase af sygdomsforløbet og ofte i
korte perioder. Der er udover behandling for psykisk sygdom ofte behov for
fysisk undersøgelse og pleje. Der skal derfor være en balance mellem at sikre
medarbejdernes arbejdsvilkår og tilbyde pæne eneværelser med et ikke alt for
institutionelt præg. Patienterne må ikke opfatte værelset som deres hjem. Det
må ikke være så indbydende at det motiverer til at blive boende på Fjorden.
Jeg har ingen bemærkninger til at sygehuset anvender hospitalssenge bl.a. af hensyn til medarbejdernes arbejdsvilkår. Idet der er muligheder for at give sengestuerne et vist personligt præg, og idet jeg som nævnt i rapporten, går ud fra at indretning mv. også i terapeutiske sammenhænge spiller en rolle for be-handlingen, har jeg heller ingen bemærkninger til det oplyste om at sygehuset gerne vil signalere at der er tale om en behandlingsafdeling og ikke et hjem (eller bosted). Jeg bemærker dog at sygehuset kan overveje at forsyne sengene med sengetæppe hvilket efter min opfattelse vil give sengestuerne et mindre Ad punkt 3.2.3. Poppelhus – Afsnit 43
Det blev oplyst at afsnittets ventilationsanlæg ikke virker efter hensigten hvil-
ket også kunne mærkes, og at der var bevilget penge til renovering af dette
afsnit. Jeg anmodede om nærmere oplysninger om den forestående renovering.
Jeg bad endvidere sygehuset om at oplyse om eventuelle undersøgelser/ over-
vejelser om forbedring af ventilationen.
”Poppelhus indgik – i 1989 – som den første bygning i renovati-onsprojektet for Fjorden. Ombygningen var på den måde en form for pilotprojekt, og i den efterfølgende del af renoveringsprojektet medførte erfaringerne fra Poppelhus, at der blev indarbejdet pro-jektforbedringer med hensyn til projektering af sengeafsnit, ventila-tion, placering af trappe, valg af entreprenør med mere. 1. salen i Poppelhus har derfor i forhold til den øvrige standard på Fjorden været uhensigtsmæssigt proportioneret fra begyndelsen.
I forbindelse med en sammenlægning af sengeafsnittene på 1. sal er det aktuelt besluttet at revurdere de bygningsmæssige rammer på etagen. Formålet er at skabe optimale rammer for patienter og be-handlere givet de overordnede fysiske begrænsninger, hvor det ikke mindst er en udfordring, at afsnit 43 rummer færre m2 end tilsva-rende sengeafsnit i de andre bygninger. Renoveringsprojektet er godkendt og igangsat og forventes afsluttet ultimo maj 2006. Af væsentlige elementer i det endelige projekt kan nævnes:
• Etablering af en stor fælles opholdsstue med tilknyttet tekøkken • Etablering af en stor spisestue med tilknyttet stort tilberednings-
• Spisestuen gøres fleksibel, så den også kan anvendes til aktivi- tetsrum (både kreative og fysiske aktiviteter)
• Etablering af en plejepatientstue med tilknyttet handicapbadevæ-
relse til specielt plejekrævende eller handicappede patienter.
• Indretning af fleksibelt ”bufferrum”, der kan anvendes til hen-
holdsvis patientsamtaler og som enestue i eventuelle tilfælde af overbelægning
Angående ventilationsanlægget for hele Poppelhus er Fjorden opmærksom på, at dette har været fejlprojekteret og derfor fremstår som underproportioneret i forhold til behovet. Der har været en dårligere luftkvalitet i denne bygning sammenlignet med Fjordens øvrige bygninger. Fra begyndelsen af 2006 er der gennemført et rygeforbud for per- sonalet, hvilket i sig selv forventes at forbedre indeklimaet i Pop- pelhus. Desuden har Psykiatriledelsen i foråret 2006 sat ekstra fo- kus på patienternes rygning generelt med det overordnede mål at forbedre luftkvaliteten og dermed indeklimaet i afsnittene. Det er besluttet, at som udgangspunkt kan patienterne kun ryge et sted på hvert afsnit/etage, idet der lokalt kan dispenseres, f.eks. i forbindelse med tvangsfiksering o.l. Der arbejdes i øjeblikket med den praktiske udmøntning af beslutningen.” Jeg har noteret mig det oplyste – som jeg for så vidt angår ventilationen for-står sådan at den ikke vil blive forbedret. På baggrund af det oplyste om at rygeforbudet for personalet og begrænsningen af patienternes rygning til ét sted på afsnittet forventes at forbedre indeklimaet, foretager jeg mig dog ikke mere vedrørende dette forhold. Dog går jeg ud fra at ledelsen vil være op-mærksom på om der uanset dette fortsat er indeklimaproblemer. Ad punkt 3.2.4 Birkehus – Afsnit 31
Det blev under den afsluttende samtale oplyst at sygehuset løbende gennemgår
afsnittene med henblik på at vurdere behovet for istandsættelse, og at det øko-
nomisk ville være muligt at istandsætte afsnit 31 i 2006. Jeg gik på denne bag-
grund ud fra at sygehuset ville overveje at renovere afsnittet. Jeg bad om un-
derretning om resultatet af overvejelserne og om hvad en renovering i givet
Psykiatriledelsen har herom anført følgende:
”Fjorden gennemfører med to års mellemrum et bygningssyn af he-le sygehusets bygningsmasse. Alle bygninger gennemgås og muli-ge vedligeholdelsesarbejder oplistes og prioriteres groft. I 2005 blev det seneste bygningssyn gennemført, og her blev det i forbin-delse med afsnit 31 blandt andet bemærket, at ’nedhængte lofter i gange, kontorer, aktivitetsrum m.v. er stærkt misfarvede og trænger generelt til udskiftning’. Arbejdet er blevet prioriteret til at være i 2. kategori ud af 3. Kategori 2 indeholder opgaver der bør udføres, men hvor bygningsdefekten ikke er til skade eller fare for andre bygningsdele eller for personer. På den baggrund optræder en udskiftning af lofter højt på Fjordens prioriteringsliste for vedligeholdelsesarbejder, der skal udføres i 2006. Da afsnittet er blevet malerbehandlet i 2004 vil en renovering primært bestå i en udskiftning af lofterne. Fjorden er opmærksom på, at problemet fremstår tydeligere, fordi gangene i Birkehus er ekstra smalle i forhold til de øvrige bygninger. Der vil blive an-vendt faglig bistand (incl. arkitekt) til renoveringen, når den skal gennemføres.”
Ad punkt 3.2.5. Toftehus – Afsnit 23 og 24
Jeg bad sygehuset om at overveje en opfriskning af lofterne der generelt set er
misfarvet af tobaksrøg, og meddele mig resultatet af disse overvejelser.
Psykiatriledelsen har oplyst at bygningssynet har placeret en udskiftning af
lofterne i afsnit 23 og 24 i samme hovedkategori som udskiftning af lofterne i
afsnit 31, og at en renovering heraf således prioriteres højt i 2006.
Ad punkt 5.1. Overbelægning mv.
For god ordens skyld bad jeg sygehuset om at oplyse nærmere om belægnings-
Jeg nævnte i den forbindelse at jeg samtidig gik ud fra at Roskilde Amt stedse
er opmærksom på at søge at sikre at der til enhver tid er et tilstrækkeligt antal
Psykiatriledelsen har oplyst at den gennemsnitlige belægningsprocent på Fjor-
den – ifølge patientregistreringen – i 2005 var på 99,2 på sygehusniveau. Be-
lægningsprocenten på de enkelte sengeafsnit varierede fra 62,3 (på ungdoms-
psykiatrisk afsnit) til 112,8 på det åbne afsnit 51 i Lindehus. Psykiatriledelsen
har oplyst at belægningsprocenten generelt var højest på de åbne afsnit. Af
lukkede afsnit var det alene afsnit 21 og 23 i Toftehus der havde en gennem-
snitlig belægningsprocent på lidt over 100. Psykiatriledelsen har i forlængelse
”Belægningsprocenten illustrerer, at der har været en høj belægning – og med jævne mellemrum også overbelægning. I en del af de åb-ne sengeafsnit er imidlertid indlagt patienter, der som led i behand-lingen, herunder i udslusningsforløb, beholder sengen på afsnittet, men i øvrigt overnatter i eget hjem. Når der i visse situationer hele døgnet er indlagt flere patienter end der er normerede senge til, pla-ceres disse typisk ikke som 2. person i en enestue, men i andre fæl-les lokaler (aktivitetsrum, grupperum), der på forhånd er godkendt (af brandmyndighederne) til formålet.”
I forlængelse heraf er psykiatriledelsen kommet med følgende kommentarer til
spørgsmålet om hvorvidt der er det tilstrækkelige antal sengepladser:
”Psykiatriledelsen er opmærksom på, at belægningssituationen til tider kan være anstrengt, og det kan være nødvendigt med en vis overbelægning. Men dette sker typisk i akutte situationer. Hvis am-tet skulle sikre, at der var den nødvendige kapacitet og hermed be-redskab til at modtage alle patienter også i typiske spidsbelast-ningssituationer, ville dette kræve, at der både var etableret fysiske forhold til disse, samt at der var personale til rådighed og f.eks. fast rådighedsvagt til enhver situation. Psykiatriledelsen er enig i, at der skal sikres et rimeligt serviceni-veau i forhold til alle patienter i psykiatrisk behandling, både under indlæggelse og i ambulant behandling. Hvis ledelsen disponerer, dvs. ’blokerer’ forholdsvis mange ressourcer til at sikre den opti-male behandling i særlige og akutte situationer, vil niveauet i den ordinære indsats blive sænket, og der vil generelt ikke være balance i indsatsen. Dette vil ikke harmonere med bl.a. regeringens henstillinger til en rimelig administration af de offentlige midler.”
Som anført i rapporten kritiserede § 71-tilsynet i tilsynets rapport af 31. maj 2001 at der periodevis havde været tale om en meget høj belægning. I de tre år som tilsynet havde undersøgt, var belægningsprocenten samlet set på mellem 99,3 og 100,2, men det dækkede over meget store udsving mellem de enkelte afsnit (mellem 61,7 % og 119,8 %). Jeg er enig med tilsynet i at det er et problem hvis belægningsprocenten i peri-oder er meget høj. Det gælder særligt hvis der er tale om ofte tilbagevendende perioder, og hvis der som anført af psykiatriledelsen, med ”jævne mellemrum” er egentlig overbelægning. Derfor går jeg også fortsat ud fra at amtet (fra 1. januar 2007 regionen) sikrer at der til enhver tid er det tilstrækkelige antal sengepladser til rådighed. Jeg sigter hermed ikke til at alle patienter til enhver tid skal være sikret en plads, men amtet (regionen) har efter min opfattelse en forpligtelse til løbende at følge udviklingen i belægningsprocenten og på grundlag heraf foretage en vurdering af om der er det tilstrækkelige antal sen-gepladser. Jeg har således heller ingen bemærkninger til det oplyste om at amtet (regionen) må prioritere ressourcerne. I den forbindelse bemærker jeg også at ombudsmanden efter ombudsmandslovens § 8 ved bedømmelsen af den (amts)kommunale forvaltning skal tage hensyn til de særlige vilkår hvorunder det kommunale styre virker, herunder respektere at det er kommunalbestyrel-sen/amtsrådet der inden for gældende rets rammer fordeler (amt)kommunens Som anført i den endelige rapport forstod jeg det oplyste under inspektionen sådan at overbelægning ikke længere var et problem (men kun skete ”ind i mellem”). Psykiatriledelsens oplysning om at der ”med jævne mellemrum” har været tale om overbelægning synes umiddelbart ikke at harmonere hermed. Ud over at henvise til ovenstående og det anførte i rapporten om sammensætning mv. når der forekommer overbelægning, foretager jeg mig dog ikke mere ved-
Jeg bad sygehuset og/eller amtet oplyse nærmere om planerne for at flytte bør-
Psykiatriledelsen har oplyst at det børnepsykiatriske afsnit – der er placeret i en
bygning på samme matrikel som Roskilde Amts Sygehus – som led i en større
bygningsmæssig rokade flytter til nyrenoverede og større lokaler tæt på syge-
huset og offentlige transportmidler. Der er udarbejdet et projekt, og kontrakt
om projektets gennemførelse er underskrevet i april 2006. De nye lokaler for-
Ad punkt 5.2. Aflåsning, herunder skærmning, og forholdene for frivilligt indlagte
Jeg bad sygehuset om at oplyse på hvilke (andre) afsnit (end afsnit 43) vindu-
erne er aflåste så patienten ikke selv kan åbne vinduet for at få frisk luft ind på
Psykiatriledelsen har oplyst at Fjorden som psykiatrisk sygehus har fastlagt
særlige principper for vinduesaflåsning i de forskellige funktionsområder. Le-
delsen har videre oplyst at Fjorden får specialfremstillede vindueslåse og nøg-
ler til brug for sikring af vinduer på sengeafdelingerne. Låsene der monteres
udvendigt på midtersprossen på vinduet, fungerer som en spærreanordning
således at vinduet kan åbnes af alle ca. 10 cm med henblik på at få frisk luft
ind. Skal vinduet åbnes helt, skal plejepersonalet tilkaldes. Personalet kan åbne
spærreanordningen på vinduerne med en særlig nøgle.
Ledelsen har oplyst at de særlige vindueslåse er monteret på samtlige vinduer
på Toftehus, afsnit 21, 22, 23 og 24, på Birkehus, afsnit 31 og 33, og på Pop-
pelhus, afsnit 41 og 43. I Lindehus, afsnit 50 og Elmehus, afsnit 61, er disse
låse kun monteret på vinduerne på sengestuerne. (Fjordens åbne afsnit i Køge
Det forekommer mig uforståeligt at vinduer på åbne afsnit (hvor yderdøren er åben) er aflåst således at de kun kan åbnes helt med en nøgle ved henvendelse til personalet. Aflåsning af næsten samtlige vinduer på sygehuset, fremtræder som en (af flere) konsekvens(er) af at sygehuset ikke (længere) konsekvent skel-ner mellem egentlige åbne og lukkede afsnit, og at nogle af afsnittene således er ”blandede” afsnit når en eller flere patienter på afsnittet er tvangsindlagt Jeg anmoder om oplysning om hvorvidt låsemekanismerne udgør en integreret del af vinduet, eller om de umiddelbart kan afmonteres. Jeg anmoder endvidere om oplysning om hvorvidt låsemekanismerne kan indstilles på åben (ulåst) position så vinduerne frit kan åbnes. I givet fald beder jeg sygehuset om at op-lyse om sygehuset vil være indstillet på at lade vinduerne være uaflåste således at patienter der ikke er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, selv kan åbne vinduerne hvis de ønsker det, eventuelt således at aflåsning af vinduer kun sker når der er behov for det. Det bemærkes at jeg naturligvis har forståelse for at et afsnit kan have patienter indlagt som gør det nødvendigt at låse afsnittets (døre og vinduer) således at afsnittet reelt er et lukket afsnit i den konkrete
Når det skærmede afsnit på det ungdomspsykiatriske afsnit var taget i brug (og
havde fungeret nogen tid), bad jeg sygehuset om at oplyse hvorvidt det fore-
kommer at døren til det skærmede afsnit aflåses mens den øvrige del af afsnit-
tet (som normalt) fungerer som åbent afsnit. Såfremt dette er tilfældet, bad jeg
sygehuset oplyse hvorledes en sådan døraflåsning er blevet registreret.
Psykiatriledelsen har oplyst at den skærmede enhed (det rolige afsnit) på det
ungdomspsykiatriske afsnit har været åbent siden november 2005, og at der i
flere omgange har været indlagt patienter der af behandlingsmæssige eller rets-
lige årsager har opholdt sig bag låst dør.
Med hensyn til registrering har ledelsen oplyst at der i alle tilfælde er sket ud-
fyldelse af tvangsprotokollens skema 3. I de tilfælde hvor der har været patien-
ter ”bag den aflåste dør”, og hvor der ikke har været tale om retslige grunde
hertil eller anvendelse af tvang efter psykiatriloven, er der lavet et notat i pati-
entens journal, om at patienten frit kan forlade afsnittet med personalets hjælp.
Jeg læser det anførte sådan at døren til det skærmede afsnit altid er låst, også når der på stuerne er patienter som ikke er undergivet retslige restriktioner eller tvangsforanstaltninger. Jeg beder sygehuset om at oplyse om det er kor-rekt forstået. I givet fald beder jeg om oplysning om hvorfor døren er låst når patienten ikke er undergivet disse restriktioner/foranstaltninger. Ad punkt 5.4. Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2
Jeg bad sygehuset om at oplyse hvordan vejledning efter § 3, stk. 2, i psykiatri-
loven hvorefter lægen skal vejlede patienten om formålet med indlæggelsen,
opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstilstan-
Psykiatriledelsen har oplyst at vejledning efter denne bestemmelse finder sted i
forbindelse med udarbejdelse af behandlingsplanen som patienten deltager i.
Sygehuset forventer desuden at henvisende læge (som for det meste er en prak-
Ad punkt 5.5. Patienternes kontakt med læge mv.
Jeg anmodede om oplysning om hvorvidt der normalt deltager andre (fx syge-
plejerske eller plejepersonale/kontaktperson) i lægesamtalerne, og i bekræften-
de fald om det er muligt for patienten at få en samtale med lægen alene hvis
Psykiatriledelsen har oplyst at der normalt deltager andre i samtalerne, men at
det også er muligt for patienten at få en samtale med lægen alene hvis patienten
Endvidere anmodede jeg om nærmere oplysninger om kontaktpersonordnin-
gen, herunder om muligheden for at skifte kontaktperson, fx hvis der opstår et
(åbenlyst) modsætningsforhold mellem patienten og kontaktpersonen.
Psykiatriledelsen har oplyst at det er muligt for patienten at skifte kontaktper-
son hvis der opstår et modsætningsforhold. Ledelsen har ikke besvaret min
anmodning om nærmere oplysninger om kontaktpersonordningen.
Jeg har noteret mig det oplyste og gentager mit spørgsmål om nærmere oplys-ninger om kontaktpersonordningen. Ad punkt 5.7. Besøg, visitation og adgang til telefonering
Jeg henstillede til sygehuset at overveje udfærdigelsen af (lokale) generelle
retningslinjer, og jeg bad sygehuset om at underrette mig om hvad overvejel-
Jeg oplyste i den forbindelse at jeg i sagen om min inspektion af Psykiatrisk
Afdeling på Hvidovre Hospital havde fået oplyst at Det Sundhedsfaglige Råd i
H:S aktuelt arbejdede med at tilpasse de interne regler der er udarbejdet på Sct.
Hans Hospital således at reglerne kan fungere på en almenpsykiatrisk afdeling,
og ikke kun på et psykiatrisk hospital med specialiserede funktioner.
Psykiatriledelsen har oplyst at Fjorden er indstillet på at lade sig inspirere af
arbejdet i H:S, og at Fjordens regler er under udarbejdelse.
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om en kopi af de regler som Fjorden
Jeg gik ud fra at sygehuset kun gennemfører visitation ved (særlig) mistanke
om at den pågældende patient er i besiddelse af stoffer mv., fx i gentagelsestil-
fælde af patienter som afsnittet ved er stofmisbrugere. På baggrund af det der
var anført om visitation i det materiale som jeg havde modtaget fra sygehuset,
bad jeg dog sygehuset oplyse nærmere om adgangen til at visitere patienter.
Jeg bad samtidig sygehuset om at oplyse hvorledes sygehuset (de enkelte af-
snit) forholder sig til en (konkret) mistanke om at en patient eller en besøgende
medbringer euforiserende stoffer eller andre uønskede genstande (fx våben) på
Psykiatriledelsen har i den anledning anført følgende:
”Det er ledelsens udgangspunkt, at afdelingerne har ansvar for at sikre den nødvendige sikkerhed på de enkelte afsnit i forhold til pa-tienter, pårørende og personale. På samtlige afdelinger på Fjorden arbejdes der således i henhold til en instruks, hvoraf det fremgår at patienten visiteres ved indlæggelse på lukket afsnit/skærmet enhed og ved overflytning fra åbent afsnit til lukket afsnit/skærmet enhed med henblik på at fjerne genstande, der kan være til fare for patien-ten eller andre. I henhold til instruksen fjernes: medicin, skarpe og spidse genstan-de, flasker (af glas), alkohol, euforiserende stoffer, ledninger, vå-ben, brandbare væsker og bælter af kraftigt materiale, f.eks. læder. Der skal være to personer (personale) tilstede, når patienten visite-res. Undtagelse fra ovenstående retningslinier må kun finde sted ef-ter aftale med både den ansvarshavende sygeplejerske og den læge, der modtager patienten. Som anført af ombudsmanden er denne instruks omtalt over for pa-tienterne i de informationsmapper eller husordner, der foreligger. En rundspørge viser, at instruksen efterleves efter nævnte princip-per på de enkelte afsnit. Disse regler gælder således ved indlæggelse på lukket/skærmet af-snit. I øvrigt foretages visitering kun efter skøn, dvs. ved særlig mistanke om at en patient besidder euforiserende stoffer, våben el-ler lignende. Når det drejer sig om besøgende, kan man ved en så-dan mistanke nægte vedkommende adgang til et afsnit, eller man kan bede om at få lov til at se indholdet af tasker eller lignende.”
Det fremgår ikke hvem der har kompetencen til at foretage visitation ”efter skøn”. Jeg går som nævnt i rapporten ud fra at de regler som Fjorden er i færd med at udfærdige, jf. ovenfor, tillige vil indeholde kompetenceregler. For så vidt angår undersøgelser af en patients ejendele og kropsvisitation hen-viser jeg i øvrigt til bemærkningerne til § 19 a i den nye psykiatrilov (nr. 534 af 8. juni 2006) der træder i kraft den 1. januar 2007. Som det fremgår heraf, kan de i denne bestemmelses nævnte foranstaltninger (fx undersøgelse af en pati-ents ejendele og kropsvisitation) alene ske ved begrundet mistanke om, at me-dikamenter, rusmidler eller farlige genstande aktuelt er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten. Der kan således ikke etableres faste rutiner hvoref-ter sådanne foranstaltninger generelt foretages i forhold til samtlige eller en Ad punkt 5.8. Rygepolitik
Jeg tilkendegav at sygehuset efter min opfattelse burde overveje at gennemføre
en egentlig rygepolitik (samlet eller for hvert enkelt afsnit) og sikre at en sådan
rygepolitik efterfølgende håndhæves. Jeg bad sygehuset om at oplyse mig om
hvad mine bemærkninger gav anledning til.
Jeg bad tillige amtet (eller sygehuset) om at sende mig en kopi af de bestem-
melser om røgfri miljøer som amtet havde fastsat i henhold til § 2 i lov om røg-
fri miljøer mv. som sygehuset er omfattet af.
Psykiatriledelsen har oplyst at Fjorden systematisk arbejder med indførelse af
en rygepolitik. Pr. 1. januar 2006 er der et absolut rygeforbud for alt personale i
arbejdstiden og på sygehusets område. Ledelsen har videre oplyst at der er truf-
fet en principiel beslutning om at patienterne kun må ryge et sted på afsnittet.
Sygehuset er opmærksomt på at der skal være dispensationsmuligheder, særligt
i forbindelse med tvangsforanstaltninger.
Psykiatriledelsen har vedlagt kopi af Roskilde Amts Rygepolitik som er fastsat
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder indholdet af de vedlagte bestemmel-ser. Idet det er oplyst at Fjorden (fortsat) ”arbejder” med at indføre en ryge-politik, beder jeg sygehuset om at orientere mig om hvad der videre måtte ske Ad punkt 5.9. Forplejning
Jeg noterede mig at sygehusledelsen var enig i at der var behov for at få tilpas-
set patientkosten til patienternes behov, og at sygehuset ville drøfte problemer-
ne med den eksterne madleverandør og – gik jeg ud fra – amtet hvis det skulle
vise sig nødvendigt. Jeg bad sygehuset om at underrette mig om arbejdet med
Psykiatriledelsen har i den anledning anført følgende:
”Fra primo 2006 er alle sygehusets fire distrikter (Øst, Nord, Midt samt Børn & Unge) repræsenteret i Fjordens Ernæringsudvalg. Ud-valget vil sørge for en god dialog med sygehusets leverandør af pa-tientkosten, firmaet KRAM, der generelt er lydhør over for sygehu-sets ønsker. Samtidig vil Ernæringsudvalget opfordre de ansatte i distrikterne til at videregive patienternes eventuelle henvendelser vedrørende ko-sten. Udvalget vil således på kvalitetsområdet tjene som et bindeled mellem afdelingerne og leverandøren af patientkosten. Det er sygehusets mål, at udvalget skal bidrage til at imødekomme patienternes ønsker til kosten uden at gå på kompromis med de er-næringsmæssige hensyn. Fjorden står netop for at skulle ansætte en diætist i en stilling på 20-25 timer om ugen. Diætisten vil indgå i Ernæringsudvalget og her hjælpe med at forbedre den ernærings-mæssige og den patientoplevede kvalitet af kosten. Diætisten vil sammen med udvalget ydermere rådgive de ansatte om, hvordan man hjælper patienterne til at spise sundt og opretholde en normal vægt. Fjorden vil orientere ombudsmanden, når der sker større ændringer i kostkonceptet.”
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder det oplyste om at jeg vil blive orien-teret om større ændringer i kostkonceptet. Ad punkt 5.10. Udslusning, udskrivningsaftaler og koordinati- onsplaner
Jeg bad sygehuset om at oplyse om sygehusets praksis i forbindelse med ud-
skrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Psykiatriledelsen har oplyst at Fjorden følger psykiatrilovens bestemmelser
herom, og at det efter ledelsens skøn ikke har givet anledning til misforståelser
eller misfortolkninger i de enkelte tilfælde hvor der har været iværksat ud-
skrivningsaftaler eller koordinationsplaner. På grund af sygehusets gode sam-
arbejde med de kommunale myndigheder og de praktiserende læger generelt,
sker det imidlertid sjældent i praksis at der udarbejdes sådanne aftaler/planer.
Almindeligvis iværksættes der planlægningsmøder i forbindelse med forestå-
ende udskrivning af en patient hvor kommunale medarbejdere, socialpsykiatri,
distriktspsykiatri mv. indkaldes efter behov.
Ad punkt 5.11. Børn og unge
§ 71-tilsynet anførte i tilsynets rapport at der var usikkerhed om hvorvidt min-
dreårige kunne være indlagt på afsnit 41 uden at være adskilt fra voksne patien-
ter på afsnittet. Tilsynet ville i sin opfølgning anmode om en præcisering heraf.
Da jeg ikke havde kendskab til hvilket præciserende svar § 71-tilsynet havde
fået fra sygehuset, bad jeg sygehuset oplyse om det forekommer at mindreårige
er indlagt på andre afsnit end de børne- og ungdomspsykiatriske afsnit.
Psykiatriledelsen har oplyst at der med virkning fra 1. november 2005 er ibrug-
taget et afsnit på ungdomspsykiatrisk afsnit med en særlig rolig funktion. Siden
da er der i marginalt omfang sket indlæggelser af børn og unge under 18 år på
voksenpsykiatrisk afsnit. Det drejer sig om i alt tre unge der har været indlagt i
alt henholdsvis 5, 3 og 10 dage i Poppelhus på henholdsvis afsnit 41 og 43.
Hertil kommer 19 børn og unge med indlæggelse af højst et døgns varighed i
Jeg har noteret mig at der siden ibrugtagningen af det ”rolige” afsnit i det ungdomspsykiatriske afsnit kun har været meget få børn og unge under 18 år anbragt i voksenpsykiatrisk afsnit og kun i kort tid. Uanset dette anmoder jeg om oplysning om hvorvidt disse børn og unge har været skærmet fra de voksne på afsnittet, jf. det oplyste om skærmning i tilsynets rapport. Jeg anmoder end-videre om oplysning om (kopi af) det præciserende svar til § 71-tilsynet. Ad punkt 5.13. Vold mod personalet
Jeg bad sygehuset om at oplyse hvorvidt det der er anført i sygehusets instruks
på området skulle forstås sådan at ansvaret for at (tage stilling til spørgsmålet
om at) indgive politianmeldelse ligger hos personalet selv, eller om det ligger
hos ledelsen, dog således at der ikke indgives anmeldelse hvis forurettede ikke
Psykiatriledelsen har oplyst at det er afdelingsledelsen der ved vold eller trusler
tager stilling til om der skal ske politianmeldelse. Der skal foretages en afvej-
ning af voldens eller truslernes farlighed, faren for retssikkerheden aktuelt og
den forurettedes opfattelse af volden eller truslerne. Beslutning om politian-
meldelse træffes altid i samråd med den forurettede. Hvis der træffes beslut-
ning om politianmeldelse, foretages den af afdelingsledelsen.
Ledelsen har videre oplyst at ledelsen ikke vil modsætte sig at den forurettede
Ad punkt 5.14. Opbevaring af journaler
Jeg anmodede om oplysning om hvornår sygehuset forventede (fuldt ud) at
Psykiatriledelsen har oplyst at Fjorden har en elektronisk patientjournal der
opfylder de krav som Amtsrådsforeningen har stillet. Dvs. at journalen inde-
holder et fungerende medicinmodul, og at alle journalnotater kan skrives og
Ledelsen har videre oplyst at Fjorden parallelt har en papirudgave primært for-
di der er enkelte arbejdsgange der ikke er fuldt ud indarbejdet i den elektroni-
ske journal. En af de udfordringer der er i den forbindelse, er håndteringen af
de midlertidige oplysninger der hidtil er blevet opbevaret i det sygeplejefaglige
Ledelsen har videre oplyst at amtet for tiden ikke har en endelig køreplan for
hvornår den papirbaserede journal skal afskaffes. I foråret 2006 skulle der gen-
nemføres et pilotforsøg med en ny teksteditor der bl.a. bevirker at notater kan
skrives direkte fra medicinmodulet. Som en del af dette forsøg vil det bl.a. bli-
ve overvejet hvordan systemet kan håndtere midlertidige patientoplysninger.
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om underretning om erfaringerne med pilotforsøget og resultatet af de nævnte overvejelser. Ad punkt 5.16. Patientindflydelse
Jeg bad hospitalet om at sende mig en kopi af de bestemmelser som var udfær-
diget (eller var under udfærdigelse) i medfør af § 1 i bekendtgørelse nr. 1337 af
15. december 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelin-
Psykiatriledelsen har i den anledning vedlagt kopi af en (udateret) instruks her-
om. Det fremgår bl.a. heraf at inddragelse af patienter bør varetages systema-
tisk ved morgenmøderne. Sygehuset vurderer hvad patienterne skal inddrages i,
men der skal dog også tages hensyn til deres ønsker og aktuelle helbredstil-
stand. Patienterne skal altid inddrages i spørgsmål om beskæftigelse og den
lokale husorden. I afsnit hvor patienter er indlagt i længere tid, skal de desuden
inddrages i spørgsmål om retningslinjer for det almindelige omsorgsarbejde,
fordeling af midler til aktiviteter og planer for lokale bygningsmæssige forhold
Jeg har noteret mig at sygehuset har fastsat nævnte bestemmelser og indholdet Det tilføjes at bekendtgørelse nr. 1337 af 15. december 2004 om patientindfly-delse vil bortfalde ved ikrafttrædelsen af den nye psykiatrilov, jf. forarbejderne til lovens § 2 a (om obligatoriske husordener). Ad punkt 6. Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen
Jeg bad sygehuset oplyse hvorledes sygehusets procedure for registrering af
tvangsanvendelse og indberetning til Sundhedsstyrelsen er, herunder hvorvidt
sygehuset fortsat umiddelbart anvender de tidligere papirskemaer (eller andet)
der herefter indtastes i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem,
og om – og i givet fald hvor – der foretages notat om at indberetningen er sket.
Psykiatriledelsen har oplyst at registrering af tvang sker på kopier af de tidlige-
re anvendte papirskemaer, og at proceduren herefter er forskellig. I Distrikt
Nord sættes et stempel på papirprotokollen når der er sket elektronisk indberet-
ning. I Distrikt Øst, Distrikt Midt og Børne- og Ungeafsnittet udskrives en ud-
skrift at den elektroniske indberetning som herefter lægges i journalen.
Ledelsen har videre oplyst at dokumentation af den elektroniske indberetning
sker ved notat i patientjournalen om at der er sket udfyldelse af tvangsprotokol-
len, og hvilket skema der har været anvendt. Ledelsen har videre oplyst at
Fjorden for tiden ikke har en politik for hvordan papirskemaerne skal opbeva-
res efter at tvangen er indberettet elektronisk. Nogle afsnit vælger at arkivere
Ad punkt 6.1. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
For god ordens skyld bad jeg sygehuset om at oplyse nærmere om sygehusets
praksis med hensyn til indhentelse af overlægens stillingtagen i forbindelse
med tvangsindlæggelse og -tilbageholdelse.
Psykiatriledelsen har oplyst at det er praksis på alle afsnit at overlægens stil-
lingtagen og attestation sker straks eller den kommende dags morgen ved stue-
gang hvis foranstaltningen er iværksat i vagten.
Jeg bad sygehuset om en udtalelse om to tilfælde hvor der ikke var notat om
(yderligere) efterprøvelser og om ophør af frihedsberøvelsen eller om at patien-
Psykiatriledelsen har henvist til et vedlagt notat der er baseret på oplysninger
fra patientjournalerne i sagerne. Om det første tilfælde (en tvangsindlæggelse
den 7. september 2005 – som vedrører samme patient som jeg har stillet
spørgsmål om senere i rapporten i forbindelse med manglende notat om ophør
af tvangsbehandling) er det heri bl.a. oplyst at der dagen efter den efterprøvelse
der fandt sted på 3. dagen, blev truffet beslutning om tvangsbehandling med
opsættende virkning. Tvangsbehandlingen blev påbegyndt 14 dage senere og
ophørte den 24. november 2005. Der er i notatet endvidere givet en nærmere
Jeg bad senere i rapporten om oplysning om tidspunktet for ophør af frihedsbe-
røvelsen i de nævnte to tilfælde. Som anført nedenfor, har sygehuset ikke op-
lyst tidspunktet for ophør for så vidt angår sagen fra den 7. september 2005.
Jeg forstår det anførte sådan at den pågældende var frihedsberøvet (i hvert fald) frem til ophøret af tvangsbehandlingen den 24. november 2005. Jeg an-moder om oplysning om hvorvidt det er korrekt forstået, og i givet fald om en udtalelse vedrørende efterprøvelse af frihedsberøvelsen indtil ophøret heraf.
For så vidt angår det andet tilfælde der vedrører en tvangstilbageholdelse der
blev iværksat den 15. september 2005, er det i notatet oplyst at der skete ef-
terprøvelse den 18. september 2005, og at foranstaltningen ophørte den 23.
Jeg har noteret mig det oplyste. Det er beklageligt at dette ikke fremgår af
I et tilfælde var datoen for overlægens attestation angivet til 7 dage efter ef-
terprøvelsen (en tvangstilbageholdelse iværksat den 9. september 2005 for så
vidt angik datoen for overlægens stillingtagen til efterprøvelsen på 30. dagen).
Jeg bad sygehuset om en udtalelse om dette tilfælde.
I notatet er om dette tilfælde anført følgende:
”… På baggrund af tidsforløb og journalnotater i øvrigt fremgår, at det med stor sandsynlighed har været korrekt at fortsætte frihedsberø-velsen ved efterprøvningen den 10.10.05. Ledelsen må konstatere, at det er en yderst beklagelig fejl, at der ikke er tilgået journalen en beskrivelse af patienten og begrundelse for konklusionen, nemlig opretholdelse af frihedsberøvelsen den 10.10.05. Ligeledes er det beklageligt, at den behandlingsansvarli-ge overlæge først den 17.10.05 opdager både fejlen vedrørende den manglende dokumentation i journalen samt den meget sene attesta-tion 7 dage efter efterprøvelsen. Samtidig kan dog konstateres, at overlægen har talt med patienten både den 11. – 13. og 14.10.05 og dér dokumenteret, at patienten var fortsat psykotisk. Ledelsen vil gennemgå forløbet med den pågældende overlæge så noget lignende ikke gentager sig.”
Datoen for ophør af frihedsberøvelsen manglede i de 2 ovenfor nævnte tilfælde
(vedrørende frihedsberøvelser iværksat den 7. og 15. september 2005). Jeg bad
sygehuset om en udtalelse herom, jf. også ovenfor.
Som anført ovenfor er der i notatet anført en ophørsdato for tvangstilbagehol-
delsen den 15. september 2005, men ikke en dato for ophøret af frihedsberøvel-
sen ved tvangsindlæggelsen den 7. september 2005. I notatet er sygehuset
fremkommet med oplysninger for så vidt angår en tvangstilbageholdelse der
blev iværksat den 2. september 2005. Jeg har modtaget rapporten i denne sag
som ikke indeholder en angivelse af ophørstidspunktet, men denne sag er ikke
indgået i min gennemgang da jeg som nævnt i rapporten alene har gennemgået
de seneste 10 sager om frihedsberøvelse.
Jeg henviser for så vidt angår ophørstidspunktet i sagen vedrørende tvangsind-læggelse den 7. september 2005 til min anmodning ovenfor. Ad punkt 6.2. Tvangsbehandling
I ét tilfælde (en beslutning om tvangsmedicinering af 18. juli 2005) er rubrik-
ken ”Art og omfang” udfyldt således: ”Risperdal 2 mg x 2, stign. til 3 mg x 3”,
mens rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” er udfyldt således: ”fastholdelse +
Jeg tilkendegav at jeg forstod skemaet således at der kunne anvendes injektion
med et andet præparat hvis den pågældende patient ikke indtog det først anførte
præparat (og at den alternative indgivelsesform i så fald burde have været an-
givet i feltet ”Art og omfang” og ikke som tilladt magtanvendelse). For god
ordens skyld bad jeg sygehuset om at oplyse hvorvidt denne forståelse var
I notatet er der redegjort for forløbet i denne sag der vedrører en patient som
flere af rapporterne om tvangsbehandling drejer sig om, og hvor jeg senere i
inspektionsrapporten har anmodet om oplysninger i relation til de andre (en
tidligere og to senere) rapporter. Med hensyn til medicinering er det oplyst at
den pågældende den 18. juli 2005 blev givet ”Zyprexa Velotab tablet 10 mg”.
Patienten fik således ikke det præparat der var anført først i tvangsprotokollen,
men det andet (alternative) præparat, dog ikke som injektion, men i tabletform.
Da sygehuset ikke har besvaret mit spørgsmål om hvorvidt skemaet skal forstås således at der kunne anvendes injektion med et andet præparat hvis den på-gældende patient ikke indtog det først anførte præparat, gentager jeg dette spørgsmål. Jeg anmoder endvidere sygehuset om at oplyse hvorfor der blev givet Zyprexa i tabletform i stedet for Risperdal.
Over for den pågældende patient blev der dagen efter (den 19. juli 2005) truffet
en ny beslutning om tvangsmedicinering. Rubrikken ”Art og omfang” var ud-
fyldt som ovenfor, mens rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” var udfyldt såle-
des: ”fastholdelse og Cisordinol acutard 15 mg/3. dag”. Jeg måtte forstå det
således at der alternativt kunne forsøges med det andet præpart (depotmedicin)
hvis den pågældende patient ikke indtog det først nævnte præparat. Jeg nævnte
endvidere at jeg umiddelbart måtte forstå at der var tale om at det alternative
præparat kunne gives i injektion. Jeg bad sygehuset om at oplyse hvorvidt den-
I notatet er det oplyst at patienten fik Risperdal smeltetablet 2 mg den 19. juli
2005. Sygehuset har heller ikke her besvaret mit spørgsmål om forståelsen af
Jeg gentager derfor dette spørgsmål.
I et andet tilfælde (en beslutning om tvangsbehandling med ECT af 11. august
2005) er der i rubrikken ”Art og omfang” anført ”Ect efter ordination”. Da jeg
ikke var bekendt med i hvilket omfang ECT-behandling tilpasses den enkelte
patient eller er en standard dosis, bad jeg sygehuset om at uddybe det i skemaet
I notatet er der redegjort for forløbet af denne sag, men heller ikke her har sy-
gehuset (udtrykkeligt) besvaret mit spørgsmål. Det fremgår alene at der blev
ordineret ECT-behandling tre dage efter hinanden, og at denne behandling blev
givet med tvang i (så vidt ses) fire dage hvorefter patienten samtykkede i fort-
Jeg gentager derfor mit spørgsmål i rapporten om tilpasning af ECT-behandling til den enkelte patient.
I et andet tilfælde (en beslutning om tvangsmedicinering af 4. september 2005)
er rubrikken ”Art og omfang” udfyldt således: ”NAC-drop”. Da jeg heller ikke
var bekendt med hvori et NAC-drop består, bad jeg sygehuset om at uddybe
I notatet er det anført at et NAC-drop er en intravenøs infusion af isotonisk
NaCl og Acetylcystein. Det er videre oplyst hvordan det er givet i det konkrete
tilfælde (antal gram de første 15 minutter, de næste 4 timer, de følgende 12
Jeg har noteret mig det oplyste, men beder om oplysning om hvorvidt en sådan behandling tilpasses den enkelte patient.
Vedrørende den ovenfor nævnte patient som der forelå flere rapporter om, er
følgende angivet i rubrikken ”Art og omfang” vedrørende en (tidligere) beslut-
ning om tvangsmedicinering af 20. juni 2005: Zyprixa 5 mg x 2 dgl.-til 20
mg/døgn/tbl.el.inj. Jeg bad sygehuset oplyse hvorvidt den pågældende patient
modtog medicinen per oral eller som injektion de 36 gange hvor medicinen
Notatet indeholder ikke et svar på dette spørgsmål.
Jeg gentager derfor spørgsmålet.
Jeg henstillede – under henvisning til de i rapporten nævnte principielle over-
vejelser om den sproglige præcision der kan forlanges – til sygehuset at over-
veje at give retningslinjer for udfyldelsen af tvangsprotokollen således at det
sikres at udfyldelsen sker på en sådan måde at det – også for udenforstående –
tydeliggøres hvilken ordinationsform der skal forsøges først. Jeg bad om un-
derretning om resultatet af disse overvejelser.
Psykiatriledelsen har i den anledning anført følgende:
”Udgangspunktet for Fjordens anvendelse af tvangsbehandling, herunder tvangsmedicinering, er mindste-middel-princippet, såle-des at man altid forsøger at give medicin oralt, før der indledes in-jektionsbehandling. I rapporten udtrykkes der bekymring for om dette fremgår tydeligt nok af rubrikken ’art og omfang’ i skema for tvangsmedicinering. Det er afdelingsledelsernes opfattelse, at det klart skal fremgå af protokollen, hvilken type medicin der skal gi-ves, navn, doseringsform, dosis og dosisinterval, men i øvrigt skal det bemærkes, at der i journalnotater og i den elektroniske medi-cinordination (OPUS) vil være anført mere detaljerede retningslin-jer for medicingivningen.”
Jeg har noteret mig det oplyste, men efter min opfattelse bør der uanset det oplyste, herunder om mere præcise oplysninger om medicineringen i det kon- krete tilfælde i journalen og OPUS, være generelle retningslinjer for hvilken ordinationsform der skal forsøges først. Jeg fastholder derfor min henstilling, og beder sygehuset om at oplyse hvad der sker i den anledning.
Jeg bad sygehuset om en udtalelse om 2 tilfælde (beslutninger om iværksættel-
se af tvangsbehandlinger af 22. juli og 12. september 2005) hvor der ikke var
angivet en dato for beslutning om ophør af tvangsbehandlingen. Det førstnævn-
te tilfælde vedrørende den patient der er flere rapporter på.
I notatet er det oplyst at tvangsbehandlingen i det førstnævnte tilfælde ophørte
den 18. august 2005. Mit spørgsmål vedrørende ophørstidspunktet i det andet
Jeg har noteret mig det oplyste for så vidt angår ophørstidspunktet for tvangs-behandlingen i det førstnævnte tilfælde, men gentager mit spørgsmål om oplys-ning herom for så vidt angår det andet tilfælde. Ad punkt 6.3. Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
Jeg anmodede sygehuset om at oplyse nærmere om praksis med hensyn til at
imødekomme anmodninger om frivillig fiksering.
Psykiatriledelsen har oplyst at der foretages en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde. Hvis det anses for hensigtsmæssigt at imødekomme patientens an-
modning om frivillig fiksering, kan det efterkommes, og der udfyldes så en
Jeg bad ledelsen om at redegøre for sygehusets praksis med hensyn til tilkal-
delse af læge i forbindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang
tid det efter ledelsens opfattelse er acceptabelt og forsvarligt at der går fra
tvangsindgrebets påbegyndelse og til lægen kommer til stede.
Psykiatriledelsen har oplyst at Fjorden følger bestemmelsen i psykiatrilovens §
15, stk. 3, hvorefter en læge ”straks” skal tilkaldes og træffe afgørelse om an-
vendelse af tvangsfiksering med bælte. Vagthavende tilkaldes således straks
når der opstår en situation der eventuelt kan medføre tvangsanvendelse, og
vagthavende skal umiddelbart indfinde sig hvis et tvangsindgreb er påbegyndt.
Opfølgning Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt syge-husledelsen om nærmere oplysninger mv., og jeg afventer i øvrigt underretning vedrørende enkelte andre forhold. Jeg beder om at sygehusledelsens svar sen-des gennem Roskilde Amt for at amtet kan få lejlighed til at kommentere det Underretning
Denne rapport sendes til Roskilde Amtssygehus Fjorden, Roskilde Amt, Folke-
tingets Retsudvalg og Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71 og sygehusets
L’EFFIPRED DANS LE TRAITEMENT DE L’ASTHME I/ DEFINITION Chez le jeune enfant, l’asthme est souvent L’ «Asthme » est un terme grec signifiant des reconnu trop tardivement : la survenue de crises spontanées de dyspnée sibilante 3 épisodes dans l’année de « sifflantes ou de bronchites asthmatiques » doit L’asthme est un syndrome défini cliniquement
Information till patienter som GRÅSTARR ska opereras för grå starr Vad är grå starr? Grå starr innebär att ögats lins grumlats. Vid grå starr försämras synförmågan al teftersom linsen blir mera ogenomskinlig. Hur behandlas grå starr? Operation är den enda behandlingsmetoden. Vid ingreppet avlägsnas den grumlade linsen, vanligen med ultraljud, genom ett litet snit